Arveret: Testamente og arv
Arveloven indeholder regler, som fastsætter hvordan arven efter afdøde skal fordeles. Den arv man modtager i henhold til arveloven kaldes også den legale arv. En del af denne legale arv er øremærket din eventuelle ægtefælle eller børn som tvangsarv. Hvis du ønsker en anden arvefordeling end den arveloven foreskriver, skal du udfærdige et testamente. Tvangsarven kan du dog ikke disponere over ved testamente.
I dag findes der en masse forskellige familiekonstellationer, og især sammenbragte familier er ganske udbredt. Lever du i en sammenbragt familie, skal du derfor være opmærksom på, hvordan du bedst muligt sikrer dig og din familie. Det kan vi hos Birkerød Advokater rådgive dig nærmere om.
Fordele ved at få lavet et testamente - Sådan fungerer arveret
Din arv fordeles ud fra arveloven og dit testamente. Fordelen ved et testamente er derfor, at du kan influere fordelingen af din arv, når du ikke er her længere. Får du ikke lavet et testamente, vil arveloven bestemme, hvad der skal ske med din formue.
I dag findes der en masse forskellige familiekonstellationer, og især sammenbragte familier er ganske udbredt. Lever du i en sammenbragt familie, skal du derfor være opmærksom på, hvordan du bedst muligt sikrer dig og din familie. Det kan vi rådgive dig nærmere om.
Du kan ikke frit fordele arven, da dine børn og ægtefælle er tvangsarvinger. Det betyder, at de er sikret en vis arv efter dig og kan ikke gøres arveløse.
Du har dog lov efter eget ønske at fordele 75% af arven efter dig. Det kan du gøre ved at lave et testamente.
De resterende 25% er den såkaldte tvangsarv, som dine ægtefælle og børn som minimum skal arve.
Ægtefællen og børnene skal dele tvangsarven, sådan at ægtefællen får halvdelen af tvangsarven og børnene får den anden halvdel til deling imellem sig. Børnenes tvangsarv kan dog begrænses yderligere til kr. 1.320.000 (2020) pr. forældre.
Læs mere om de forskellige testamentetyper og kontakt os i kontaktformularen længere nede på siden.
“Hvem arver mig ?”
“Hvem arver mig?” er et af de typiske spørgsmål, vi får. I arveretten er beskrevet forskellige grupper af arvinger – også kaldet arveklasser.
Det er en slags prioriteret rækkefølge af arvinger. De familiemedlemmer, der tilhører den første arveklasse, vil have førsteprioritet til arven. Ellers går arven videre til arveklasse 2 eller i sidste ende arveklasse 3. Hvis der ikke er nogen arvinger, ryger arven i statskassen.
Dette er altså fordelingen af arven, hvis du IKKE har fået oprettet et testamente:
Arveklasse 1:
Ægtefæller, børn, børnebørn eller oldebørn, samt adoptivbørn. Denne gruppe kaldes også for livsarvinger. Dine ”papbørn” er dog ikke at anse som dine livsarvinger, og arver dig ikke – medmindre du opretter et testamente.
Arveklasse 2:
Efterlader du dig ingen ægtefælle eller livsarvinger, vil arven efter dig gå til: Dine forældre og herefter dine søskende og deres børn (nevøer og niecer). Hvis dine forældre er i live, vil de arve alt efter dig. Hvis dine forældre ikke er i live, vil det være dine søskende, der arver.
Arveklasse 3:
Hvis du ikke efterlader dig hverken forældre, søskende eller livsarvinger efter dine søskende (for eksempel niecer og nevøer), vil arven tilfalde 3. arveklasse: Dine bedsteforældre og deres børn (moster, faster og onkel). Dog ikke efterkommere som fætre og kusiner.
ARVERET FOR ENLIGE
Hvis du ikke har børn, kan du frit testere over arven efter dig. Hvis du ikke laver testamente vil arven efter dig tilfalde dine forældre, og hvis de ikke længere lever, vil arven tilfalde dine søskende og ellers deres børn. I det tilfælde du hverken har forældre eller søskende mv., er det dine bedsteforældre eller deres børn, der arver som de næste i rækken.
Hvis du ønsker at tildele arven nogle andre (eksempelvis en velgørende organisation), har du frit råderum til det, idet dine familiemedlemmer ikke er tvangsarvinger.
I det tilfælde du har børn kan du sikre, at arven kommer til at tilhøre dem som særeje, så de ikke skal dele arven efter dig med deres ægtefælle i tilfælde af separation eller skilsmisse.
Du kan tillige øremærke dine ting til bestemte arvinger.
TESTAMENTE FOR UGIFTE SAMLEVENDE
Hvis du ønsker at sikre din samlever ved død, bør I oprette et gensidigt testamente, idet loven ikke foreskriver en gensidig arveret for ugifte samlevende.
Hvis I begge har børn, kan I sikre hinanden ved et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvor I begunstiger hinanden med 7/8 af, hvad I hver især efterlader jer. Det er dog et lovmæssigt krav, at I har fælles børn eller har boet sammen i mindst to år på tidspunktet for dødsfaldet, før I kan vælge en sådan testamenteløsning.
I kan således i et testamente bestemme at den af jer, der lever længst, skal arve alt efter førstafdøde, eller at arven skal fordeles ligeligt mellem jeres børn og særbørn efter længstlevendes død.
TESTAMENTE FOR GIFTE MED FÆLLESBØRN
Selvom man er gift, bør man sikre hinanden ved testamente, for at stille sin ægtefælle bedre arvemæssigt end arveloven foreskriver.
Hvis I er gift og har fællesbørn, har I mulighed for at sikre, at arven til børnene kommer til at tilhøre dem som særeje, for at undgå at arven skal deles med svigerbørnene i tilfælde af separation og skilsmisse.
Længstlevende har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn, men hvis længstlevende ønsker at indgå nyt ægteskab, kan arven til længstlevende øges betragteligt, ifald der oprettes et testamente. Den længstlevende er på den måde ikke afhængig af at blive siddende i uskiftet bo.
Længstlevende kan med et testamente beholde helt op til 15/16 af fællesboet.
Man har også mulighed for at begunstige nogle af ens børn frem for andre og således skære barnets/børnenes arv ned til tvangsarven.
TESTAMENTE FOR GIFTE MED SÆRBØRN:
I det tilfælde, hvor I har et eller flere særbørn, kan det være yderst relevant at lave et testamente for at sikre, at den længstlevende ikke skal gå fra hus og hjem, idet muligheden for at hensidde i uskiftet bo, kræver særbørnenes samtykke.
I det tilfælde den længstlevende af jer er nødsaget til - eller selv vælger - at skifte med særbørnene, er det betryggende for den længstlevende at have et testamente i ryggen, der sikrer at den længstlevende arver mest muligt.
Efter den længstlevendes død er det sædvanligt, at der sker en større skævdeling af arven mellem særbørnene - alt afhængig af hvem af ægtefællerne, der først afgår ved døden. Oftest vil den længstlevendes børn arve betydeligt mere end førstafdødes børn.
For at ligestille arvingerne er det nødvendigt at oprette et testamente, som opstiller bestemmelser om, at arven efter længstlevende deles lige mellem børn og særbørn, uanset hvem af ægtefællerne, der måtte afgå ved døden først.
I har tillige her mulighed for at sikre, at arven til børnene kommer til at tilhøre jeres børn som særeje, for at undgå at arven skal deles med jeres svigerbørn i tilfælde af separation og skilsmisse.
BØRNETESTAMENTE
I et børnetestamente kan du tilkendegive, hvem du måtte ønske skal overtage forældremyndigheden, hvis du/I afgør ved døden. I det tilfælde, hvor der ikke er lavet et børnetestamente, er det Statsforvaltningen, der sammen med jeres familier beslutter sig for, hvad den bedst mulige løsning er. Et børnetestamente er ikke juridisk bindende, men alene vejledende for Familieretshuset.
Et børnetestamente kan også indgå som del af en af de andre testamentetyper i stedet for at være et selvstændigt dokument.
Kontakt os
Hovedgaden 49, 2 sal,
3460 Birkerød
